Zürich-fans dømt for vold mod politiet
Politiet undervurderede risikoen for uroligheder før fodboldkamp. Som at hælde benzin på et bål, sagde politimand om slagsmålet
/ritzau/ - 17:16 - 4. okt. 2005
To unge tilhængere af den schweiziske fodboldklub FC Zürich blev tirsdag ved retten i Brøndbyerne idømt 70 dages fængsel for vold mod politiet op til UEFA Cup-kampen mellem Brøndby og FC Zürich 15. september. En tredje ung schweizer, der også har siddet varetægtsfængslet siden kampdagen, blev frifundet.
Hundredvis af rasende fodboldfans var i klammeri med politiet på den ene eller anden måde, men alle andre end de tre gik fri af sigtelser og varetægtsfængsling. Hele balladen blev udløst af en graffiti på en rude i et S-tog og blev et lærestykke i, hvor galt det kan gå, når politiet undervurderer risikoen for uroligheder.
Schweizisk politi havde forud for kampen advaret kollegerne i Danmark om, at 50 af cirka 400 medrejsende schweiziske fodboldfans var at regne i kategorien B - medløbere der kan finde på at lave ballade.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=314518
übersetzung?